I forbindelse med lanceringen af de nye Pantstationer, har TRIC Solutions i samarbejde med Dansk Retursystems udviklet den næste nye betalingsløsning for webshops: betal online med tomme flasker.

Den nye løsning gør det muligt for shopejeren at vedlægge en pantsæk i den pakke, der fragtes ud til kunden. Ved modtagelse fylder kunden pantsækken med tomme flasker svarende til ordrens beløb, og sender denne retur til shoppen. Shopejeren kan herefter nemt aflevere pantsækken hos den nærmeste Pantstation, og få beløbet indsat på sin konto.

Som erfarent e-handelsbureau og specialister i Magento shopsystem, har vi hos TRIC Solutions fulgt udviklingen af nye online betalingsløsninger, som f.eks. MobilePay, og har derfor fundet en unik ny mulighed for at betale online.

TRIC Solutions ønsker alle en god 1. april.