Systemudvikler - Magento/PHP-ekspert søges

Vi søger en ny udvikler til vores team, der har flair for at arbejde i “motorrummet”, men samtidig kan se løsningerne i en større sammenhæng og i tæt samarbejde med teamet.

Som backend udvikler vil dine typiske arbejdsopgaver være at udvikle moduler og nye funktionaliteter på kundernes Magento-webshops, som herunder også omfatter integrationer til diverse eksterne systemer. Vi er et lille team, og du vil derfor blive en betydningsfuld del, hvor det samtidig er vigtigt at kunne tage ansvar. Det er altafgørende, at du kan arbejde selvstændigt men også være en god teamplayer.

Dine opgaver vil blandt andet også bestå i at deltage i kundermøder og estimering af projekter, samt alm. support og vedligeholdelse af de udviklede løsninger.

Din profil som udvikler

  • Har udviklet i Magento som freelancer eller i andet bureau
  • Er super skarp til PHP, XML og MySQL
  • Fornuftigt kendskab til HTML, CSS og jQuery
  • Forståelse for e-handel
Det er vigtigt, at du sætter en ære i dit arbejde og kun ønsker at levere det bedste. Du er en selvstændig person, der samtidig er meget kvalitetsbevidst og pligtopfyldende. Du kan tænke ud af boksen og er ikke bange for at prøve ting af. Du ser komplekse problemer som en udfordring og er god til at finde løsninger på både store og små problemer.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en uformel og afslappet arbejdsplads, hvor du i høj grad har mulighed for at præge din egen hverdag. Du får samtidig nogen gode kollegaer, der også er 100% engagerede og målrettede, hvormed at der dagligt kan sparres på kryds og tværs på højt fagligt niveau.

Ansøgning

Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager løbende kandidater ind til samtale. Tiltrædelse snarest.

Såfremt du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Gregersen på mg@tric.dk for yderligere information.

Send din ansøgning samt CV til job@tric.dk.


Se alle ledige stillinger