Magento 2 - en af verdens mest populære webshop-platforme

Magento 2 er blandt de stærkeste e-handelsplatforme på markedet. Med fleksibilitet, skalerbarhed og et enormt økosystem af moduler og integrationer er det en oplagt løsning for mange virksomheder.

Licens
Open Source
Sammenlignes med
SAP, Hybris
Økosystem
Tusindvis af moduler
Egnet til
Alle forretningsstørrelser

Magento 2 i dag

Magento er en af de mest udbredte platforme i verden og bruges på tværs af brancher og virksomhedstyper. Analyseselskabet Gartner placerer Magento i toppen sammen med markant dyrere løsninger som SAP og Hybris - et tydeligt tegn på platformens styrke.

Dertil kommer et stort, aktivt community og et økosystem med tusindvis af moduler og integrationer, som gør Magento til en af de mest fleksible løsninger på markedet.

Skift fra Magento 1 eller en anden platform

Har du allerede en Magento 1-shop, er Magento 2 et naturligt næste skridt. Platformen er genkendelig, men giver dig en række forbedringer og optimeringer.

Kommer du fra en helt anden webshop-løsning, kan Magento 2 være et stærkt alternativ, hvis du savner fleksibilitet, kæmper med høje abonnementsgebyrer eller mangler en løsning, der kan skalere med din forretning.

Vi anbefaler dog aldrig blindt Magento 2 til alle. Vi vurderer altid dine behov, ambitioner og budget, før vi giver en anbefaling.

8 gode grunde til at vælge Magento 2

01

Open source

Kildekoden er åben og kan tilpasses efter jeres behov. Du betaler ikke licens for at bruge platformen, og du står frit til at forme den præcis, som du ønsker.

02

Verdens største økosystem

Med et gigantisk community og tusindvis af udviklere globalt findes der moduler til stort set alt - sandsynligheden er stor for, at der allerede findes en løsning, du kan bygge videre på.

03

Tilpasningsdygtig

Kan skræddersyes til næsten enhver forretning. Om du har brug for komplekse produktkataloger, specialdesignede checkout-processer eller integrationer til interne systemer, kan det lade sig gøre.

04

Skalerbar

Uanset om du driver en mindre webshop eller har hundredtusindvis af produkter, kan Magento 2 følge med - også ved store udsving som Black Friday.

05

Fuld kontrol

Du bestemmer selv, hvordan din webshop skal fungere. Ingen uventede ændringer eller begrænsninger, fordi en platformudbyder ændrer reglerne.

06

Responsiv backend

Administrationspanelet er bygget til nutiden. Du kan nemt tilgå og administrere din shop fra både computer, tablet og mobil.

07

Multi-store

Skal du drive flere shops? Administrer alt fra én instans. Hver shop kan have sit eget design, sprog, valuta og produktsortiment.

08

Indbygget rapportering

Følg din forretning tæt med standardrapporter: omsætning, mest solgte produkter og nøgletal direkte i systemet.

+

Er du stadig i tvivl?

Vi hjælper gerne med en ærlig vurdering og rådgivning. Og når beslutningen er taget, hjælper vi også med selve skiftet fra Magento 1.

Kontakt os

Hvordan kommer vi i gang?

Vi starter altid med et indledende møde, hvor vi tager en snak om din forretning og dit projekt. I fællesskab finder vi frem til den løsning, som styrker din forretning og ikke sprænger dit budget.

Kontakt os