Sidste uge opdaterede Powerhosting alle deres kunder med den seneste sikkerhedspatch fra Magento - SUPEE 87-88. For langt de fleste kunder var det en smertefri proces, men nogle af jer derude oplevede problemer. Vi har samlet en række svar på de forespørgsler vi oftest får.

Jeg kan ikke logge ind i backenden

Får du fejlen “Invalid form key” ved forsøg på at logge ind i backenden, skal du blot rydde dine browser-cookies og slette mappen “var/session” på dit website via FTP.

Jeg kan ikke uploade billeder efter opdateringen

Magento-cache skal ryddes, hvorefter du logger ud af backend, logger ind igen og lavet et force-refresh af dine browser (typisk CTRL + F5 hvis du bruger Chrome på en Windows PC).

Blanke sider eller manglende indhold

Problemet skyldes at man med den nye patch, skal give lov til at bruge statiske blokke og template-referencer i sit tema. Det løser du således:

  1. Fra din Magento-backend, gå under System -> Rettigheder -> Blocks'.
  2. Hvis ikke der findes linjer med bloknavnene "core/template" og "cms/block", skal disse oprettes.
  3. Tryk på "Tilføj ny blok". 
  4. Skriv hhv. "core/template" eller "cms/block". 
  5. Sæt "Is Allowed" til "Ja" og gem blokken. 

Problemer med at opdatere antallet af varer i kurv eller lignende

Har du problemer med at opdatere antallet af varer i din kurv eller andre formularer der ikke virker, så er det typisk fordi der mangler en såkaldt form key.
En form key er en sikkerhedsforanstaltning der sikrer sig at data først bliver behandlet når formularen afsendes.
Løsningen på problemet, er at formularen i ens template skal rettes til, således den indeholder en form key. Er det ikke noget man selv er bekendt med, så kan vi sagtens hjælpe og sørge for at få det rettet.

Fandt du ikke svar på hvad du søgte, så er du mere end velkommen til at kontakte os.