3 processer, de fleste webshops stadig håndterer manuelt
Når vi kigger ind i maskinrummet hos en ny kunde, går der sjældent længe, før vi finder manuelle processer, som kunne have været automatiseret for længst. Ikke fordi nogen har sovet i timen, men fordi rutinerne har sneget sig ind én ad gangen og efterhånden bare er "sådan man gør". Her er de tre, vi oftest støder på.
1. Bogføring af ordrer
Fakturaer og kreditnotaer, der tastes manuelt ind i økonomisystemet, eller overføres via eksport og import af filer. Det er tidskrævende, og det er her, tastefejlene opstår. Med en integration mellem shoppen og økonomisystemet bogføres ordrerne automatisk, og tallene stemmer, uden at nogen har rørt en taltast.
2. Fragtlabels og pakkehåndtering
Ordrer, der åbnes én ad gangen, hvor adressen kopieres over i fragtsystemet, og hvor labels printes manuelt. Med de rette fragtintegrationer kan labels genereres direkte fra ordren, og i den mest strømlinede udgave klarer et enkelt scan af en stregkode både label, faktura og hævning af betalingen.
3. Returhåndtering
Returvarer, der håndteres pr. mail og telefon, med manuelle tilbagebetalinger og opdateringer i flere systemer. Et gennemtænkt returflow lader kunden klare det meste selv og opdaterer automatisk både lager og økonomi. Det sparer ikke kun tid internt, det er også en bedre oplevelse for kunden. Vores returflow til Løbeshop.dk vandt i sin tid en e-handelspris på netop den konto.
Hvor skal du starte?
Start med den proces, der bliver udført oftest. Selv få minutter om dagen bliver til mange timer på et år, og det er timer, der kan bruges på at udvikle forretningen i stedet. Vi gennemgår gerne jeres arbejdsgange og peger på, hvor automatiseringen tjener sig hurtigst hjem. Tag fat i os for en snak.
Relaterede indlæg
WCAG og tilgængelighedsloven: det skal din webshop leve op til
Forstå WCAG og den danske tilgængelighedslov: niveauerne A, AA og AAA, hvem der er omfattet, hvordan det måles, og hvad der sker, hvis kravene ikke overholdes.
Læs mereHastighed sælger - derfor skal din webshop være hurtig
Langsomme webshops taber kunder og placeringer i Google. Læs hvorfor hastighed er en konverteringsfaktor, og hvordan du finder ud af, om din shop er hurtig nok.
Læs mereBusiness Central og Magento: sådan hænger det sammen
En integration mellem Magento og Business Central fjerner dobbeltarbejde og tastefejl. Læs hvad der typisk synkroniseres, og hvordan man griber projektet an.
Læs mere