WCAG og tilgængelighedsloven: det skal din webshop leve op til

Webtilgængelighed handler om, at alle kan bruge din webshop. Også kunder med nedsat syn, nedsat hørelse, motoriske udfordringer eller kognitive vanskeligheder, og kunder der bare står i solskin med en telefon og en pose i den ene hånd. EU regner med, at omkring 87 millioner europæere lever med en eller anden form for handicap, så det er ikke en niche. Og siden den 28. juni 2025 har det heller ikke været frivilligt for de fleste webshops. Her får du overblikket: hvad WCAG er, hvad loven kræver, hvordan det måles, og hvad der sker, hvis man ikke lever op til det.

Hvad er WCAG?

WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines og er de internationale retningslinjer for tilgængeligt webindhold. De udgives af W3C, som også står bag standarderne for HTML og CSS. Retningslinjerne bygger på fire principper: Indholdet skal være opfatteligt (man skal kunne opfatte det, fx med en skærmlæser, hvis man ikke kan se det), anvendeligt (man skal kunne betjene det, fx med tastatur alene), forståeligt (sproget og funktionerne skal være til at forstå) og robust (koden skal være teknisk solid, så hjælpeteknologier kan tolke den).

Principperne er foldet ud i konkrete succeskriterier, som kan testes ét for ét. Den nyeste version, WCAG 2.2 fra oktober 2023, indeholder 86 succeskriterier. Versionerne bygger oven på hinanden, så en side, der opfylder 2.2, opfylder i praksis også 2.1 og 2.0.

Niveauerne A, AA og AAA

Hvert succeskriterium hører til ét af tre niveauer:

• Niveau A er minimum: de 31 kriterier, der skal være på plads, for at siden overhovedet kan bruges af alle. Fx at billeder har alternative tekster, at alt kan betjenes med tastatur, og at video har undertekster.
• Niveau AA tilføjer 24 kriterier og er det niveau, lovgivningen læner sig op ad. Her ligger kravene om fx kontrastforhold på mindst 4,5:1 for almindelig tekst, at teksten kan forstørres til 200 procent uden tab af indhold, synligt tastaturfokus og forståelige fejlmeddelelser i formularer.
• Niveau AAA er de sidste 31 kriterier og det skrappeste niveau, fx kontrast på 7:1 og tegnsprogstolkning af video. AAA bruges som pejlemærke på udvalgte områder, men er ikke realistisk at opfylde fuldt ud for et helt website, og det kræver loven heller ikke.

Når man taler om at "overholde WCAG", mener man i praksis niveau AA: alle A- og AA-kriterier, i alt 55 af de 86.

Lovgivningen i Danmark

Der er to love i spil, og de bliver ofte blandet sammen.

Webtilgængelighedsloven¹ fra 2018 gælder det offentlige: myndigheder, kommuner, offentlige selskaber og lignende. Den kræver, at websteder og apps lever op til tilgængelighedskravene, og at der offentliggøres en tilgængelighedserklæring for hvert websted. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn og monitorerer løbende.

Tilgængelighedsloven² (lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester) er den, der rammer private virksomheder. Den gennemfører EU's tilgængelighedsdirektiv, også kendt som European Accessibility Act, og har været gældende siden den 28. juni 2025. E-handel er direkte omfattet: Alle websteder og apps, hvor forbrugere kan købe varer eller indgå aftaler, skal leve op til kravene. Det gælder altså ikke kun klassiske webshops, men også fx booking og tegning af abonnementer.

De vigtigste afgrænsninger:

• Mikrovirksomheder er undtaget. Har din virksomhed under 10 ansatte og en årlig omsætning eller balance under 2 millioner euro, er du fritaget for kravene til tjenester. Vokser du forbi grænsen, følger kravene med.
• Ren B2B er ikke omfattet. Loven beskytter forbrugere. Sælger din shop også til private, er den omfattet.
• Ansvaret ligger hos dig som tjenesteudbyder. Det hjælper ikke at pege på leverandøren af shoppen, temaet eller tredjepartskomponenter som chatbots og cookiebannere. Det er din tjeneste, og dermed dit ansvar.
• Overgangsordning: Aftaler om tjenester, der var indgået før skæringsdatoen, kan løbe videre uændret, dog senest til den 28. juni 2030. Nye tjenester skal leve op til kravene fra dag ét.
• Kan kravene kun opfyldes med en uforholdsmæssig stor byrde, findes der en undtagelsesmulighed, men den kræver dokumentation og er ikke en sovepude.

Hvad skal man konkret leve op til?

Loven henviser ikke direkte til WCAG, men til den europæiske standard EN 301 549. Den gældende udgave bygger på WCAG 2.1 niveau AA, og en opdatering, der indarbejder WCAG 2.2, er på vej og ventes udgivet i løbet af 2026. Vores anbefaling er derfor at sigte efter WCAG 2.2 AA med det samme, så du ikke skal samle de ni nye kriterier op bagefter.

For en webshop betyder det i praksis blandt andet:

• Produktbilleder og ikoner har meningsfulde alternative tekster
• Hele købsflowet, fra produktside til gennemført ordre, kan gennemføres med tastatur alene
• Tekst og knapper har tilstrækkelig kontrast, og det er synligt, hvor tastaturfokus er
• Formularfelter i checkoutet har tydelige labels, og fejl beskrives i tekst, ikke kun med rød farve
• Siden kan zoomes til 200 procent, uden at indhold forsvinder eller overlapper
• Koden er semantisk korrekt, så skærmlæsere kan navigere i overskrifter, lister og landemærker

Derudover skal du offentliggøre information om, hvordan din tjeneste opfylder tilgængelighedskravene, fx i dine handelsbetingelser eller på en selvstændig side.

Sådan måles tilgængelighed

En del af succeskriterierne kan testes automatisk med værktøjer som Lighthouse, axe og WAVE. De fanger de oplagte fejl: manglende alt-tekster, for lav kontrast, manglende labels og rod i overskriftsstrukturen. Men erfaringsmæssigt finder de automatiske værktøjer kun en del af de reelle problemer, typisk et sted mellem en tredjedel og halvdelen. Resten kræver manuel test: Kan hele flowet gennemføres med tastatur? Giver siden mening, når den læses op af en skærmlæser som NVDA eller VoiceOver? Er fejlbeskeder til at forstå?

En seriøs vurdering kombinerer derfor automatiske scanninger med en manuel gennemgang af de vigtigste brugerrejser. For en webshop er det især forside, kategori, produktside, kurv og checkout. Det er også sådan, myndighederne griber det an: Digitaliseringsstyrelsen kombinerer automatiseret monitorering med manuelle dybdetests på det offentlige område, og på e-handelsområdet fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol og behandler klager fra forbrugere.

Hvad sker der, hvis man ikke lever op til det?

Kontrolmyndigheden kan påbyde dig at bringe tjenesten i orden inden en frist. Efterkommer du ikke påbuddet, kan der udstedes bøde, og i yderste konsekvens kan myndigheden forbyde, at tjenesten udbydes, indtil forholdene er bragt i orden. Dertil kommer den forretningsmæssige konsekvens, som rammer længe før myndighederne: Kunder, der ikke kan gennemføre et køb, køber et andet sted.

Der er også en gevinst i den anden retning. Meget af det, WCAG kræver, er ganske enkelt godt håndværk: semantisk HTML, ordentlige alt-tekster, tydelige formularer og en logisk sidestruktur. Det er de samme ting, søgemaskinerne belønner, og de gør shoppen bedre for alle kunder, ikke kun dem med et handicap.

Hvor står din webshop?

Et godt sted at starte er en gennemgang af de vigtigste sider: en automatisk scanning kombineret med en manuel test af købsflowet med tastatur og skærmlæser. Så ved du, hvor langt du er fra målet, og kan prioritere indsatsen efter, hvad der betyder mest for kunderne og loven. Vil du have hjælp til at få overblikket, eller til at få rettet det, der spænder ben? Så tag fat i os, eller læs mere om vores rådgivning. Vi giver dig en ærlig vurdering af, hvor der skal sættes ind først.

¹ Webtilgængelighedsloven, lov nr. 692 af 8. juni 2018: retsinformation.dk/eli/lta/2018/692
² Tilgængelighedsloven, lov nr. 801 af 7. juni 2022: retsinformation.dk/eli/lta/2022/801

Artiklen her er generel information og ikke juridisk rådgivning. Reglerne kan ændre sig, og hvad de betyder for netop din virksomhed, afhænger af de konkrete forhold. Er du i tvivl, så søg juridisk rådgivning, eller spørg den relevante tilsynsmyndighed. Vi hjælper gerne med den tekniske side af sagen, men ansvaret for, at din virksomhed efterlever lovgivningen, kan vi ikke påtage os.