Hyvä Checkout: er din checkout en flaskehals?
Checkoutet er det dyreste sted at miste en kunde. Her har kunden allerede fundet varen, lagt den i kurven og besluttet sig, og alligevel er det her, en stor del af købene falder fra. Hvert unødvendigt felt, hver langsom sideindlæsning og hver forvirrende fejlbesked koster omsætning, som du allerede havde betalt for at få ind i butikken.
Problemet med standard-checkoutet
Magentos standard-checkout er funktionelt, men det er også en af de tungeste dele af platformen. Det er bygget på en ældre og JavaScript-tung arkitektur, som både gør det langsomt for kunden og dyrt at tilpasse for udviklerne. Selv små ændringer kan trække tænder ud, og resultatet er ofte, at checkoutet får lov at stå urørt, selvom det er shoppens vigtigste side.
Hvad gør Hyvä Checkout anderledes?
Hyvä Checkout er bygget på samme lette fundament som Hyvä Theme, med markant mindre JavaScript og hurtige svartider. For kunden betyder det et hurtigt og overskueligt flow uden unødvendig ventetid. For os som udviklere betyder det, at tilpasninger primært laves i PHP frem for i et tungt JavaScript-lag, og det gør både udvikling og vedligeholdelse billigere.
Checkoutet spiller sammen med de gængse betalingsløsninger, og listen af understøttede betalingsmetoder og moduler vokser løbende i takt med resten af Hyvä-økosystemet. Du behøver i øvrigt ikke køre Hyvä Theme for at bruge Hyvä Checkout, men kombinationen er oplagt.
Hvornår giver det mening?
Det korte svar: når du kan se i dine tal, at kunderne falder fra i checkoutet, eller når tilpasninger af det eksisterende checkout er blevet uforholdsmæssigt dyre. Kører du allerede Hyvä Theme, er Hyvä Checkout det naturlige næste skridt. Står du over for en migrering eller et redesign, giver det mening at tage checkoutet med i samme ombæring frem for som et separat projekt.
Vil du have en vurdering af, hvad et skifte vil indebære for din shop, og hvad du realistisk kan forvente at få ud af det? Tag fat i os, så kigger vi på det sammen.
Relaterede indlæg
Magento 2.4.9: fokus på sikkerhed og stabilitet
Magento 2.4.9 er frigivet med fokus på sikkerhed, stabilitet og opdaterede teknologier. Læs hvad releasen betyder, og hvorfor du bør holde din shop ajour.
Læs mereHyvä Theme er nu gratis og open source
Fra den 10. november 2025 er Hyvä Theme gratis og open source. Læs hvad det betyder for din Magento webshop, og hvorfor der aldrig har været et bedre tidspun…
Læs mereHyvä Commerce samler økosystemet i én pakke
Med Hyvä Commerce samles Hyvä Theme, UI, Checkout og Enterprise i én samlet suite. Læs hvad det betyder for din Magento webshop.
Læs mere