Magento nyheder

Hyvä Theme er nu gratis og open source

Så kom nyheden, som mange i Magento-verdenen har ventet på. Fra den 10. november 2025 er Hyvä Theme gratis og fuldt open source. Annonceringen kom på Meet Magento Netherlands og markerer et af de største skift i Magento-økosystemet i flere år.

Hvad er der sket?

Hyvä Theme har indtil nu kostet en engangslicens pr. shop, hvilket for nogle har været barrieren for at tage springet, selvom gevinsten i hastighed og brugeroplevelse var tydelig. Den barriere er nu væk. Temaet er frigivet under samme open source-licenser som Magento selv og kan hentes frit.

Et par ting er værd at bemærke i den forbindelse: Hyvä UI, komponentbiblioteket, bliver fremover et separat, betalt produkt, og Hyvä Checkout er fortsat et selvstændigt produkt. Eksisterende licenshavere beholder deres premium support. Men selve fundamentet, temaet, er gratis for alle.

Hvad betyder det for dig?

Har du en Magento 2 webshop og har overvejet Hyvä, er regnestykket blevet markant bedre. Licensomkostningen er væk, og tilbage står selve migreringen, som stadig er et reelt projekt, da eksisterende moduler og tilpasninger skal gennemgås for kompatibilitet. Men gevinsten er den samme som altid: kortere loadtider, bedre konvertering, bedre placeringer i Google og en frontend, der er billigere at vedligeholde og videreudvikle.

Med over 6.000 shops på Hyvä verden over og et økosystem, der nu kun vokser hurtigere, er retningen ikke til at tage fejl af. Hyvä er blevet de facto-standarden for moderne Magento-frontends.

Som Hyvä Silver Partner har vi bygget og migreret webshops på Hyvä i flere år og kender både mulighederne og faldgruberne. Vil du høre, hvad en migrering vil betyde for din shop? Tag fat i os.

Relaterede indlæg