Magento 2.4.8 er landet
Den 8. april frigav Adobe version 2.4.8 af Magento Open Source og Adobe Commerce. Det er den største opdatering i et stykke tid, og der er flere ting i den, som er værd at kende til som shopejer.
Det vigtigste i overskrifter
Releasen indeholder over 500 rettelser og forbedringer, men de mest interessante punkter for de fleste er:
- Understøttelse af PHP 8.4. Samtidig ryger understøttelsen af PHP 8.1 helt ud. Kører din shop stadig på PHP 8.1, skal PHP-opgraderingen altså med i planen, inden du kan opdatere til 2.4.8.
- Nye databaseversioner. MySQL 8.4 og MariaDB 11.4 er nu understøttet, begge LTS-versioner med lang levetid.
- OpenSearch som standard søgemaskine. Elasticsearch er på vej ud af supporten, og OpenSearch er fremover det anbefalede valg.
- Sikkerhedsrettelser og performance. Som altid lukker releasen en række kendte sårbarheder, og der er forbedringer af blandt andet indexering og GraphQL.
Hvad betyder det for din shop?
En minor-opgradering som denne er sjældent bare et enkelt klik. Tredjepartsmoduler skal være kompatible, PHP-versionen skal passe, og der skal testes ordentligt, inden noget rammer produktionen. Til gengæld får du en platform, der er supporteret flere år frem, og du undgår at opbygge teknisk gæld, som gør næste opgradering endnu tungere.
Vores anbefaling er den samme som altid: hold din shop opdateret løbende i stedet for at lade versionerne hobe sig op. Har du en serviceaftale hos os, tager vi snakken om opgraderingen, når det passer ind i din drift. Og har du ikke, så tag fat i os, så kigger vi på, hvad opgraderingen kræver for netop din løsning.
Relaterede indlæg
Magento 2.4.9: fokus på sikkerhed og stabilitet
Magento 2.4.9 er frigivet med fokus på sikkerhed, stabilitet og opdaterede teknologier. Læs hvad releasen betyder, og hvorfor du bør holde din shop ajour.
Læs mereHyvä Checkout: er din checkout en flaskehals?
Checkoutet er det dyreste sted at miste en kunde. Læs hvad Hyvä Checkout kan, hvornår det giver mening, og hvad et skifte typisk indebærer.
Læs mereHyvä Theme er nu gratis og open source
Fra den 10. november 2025 er Hyvä Theme gratis og open source. Læs hvad det betyder for din Magento webshop, og hvorfor der aldrig har været et bedre tidspun…
Læs mere