Hos TRIC Solutions er vi overbeviste om at engagement trives bedst hvis det er gensidigt. Derfor støtter vi op om medarbejdernes fritidsinteresser – ikke kun fordi det er med til at holde motivationen høj hos den enkelte medarbejder, men også fordi det altid giver noget at snakke om på kontoret.
Vores programmør Kristian dyrker i sin fritid triathlon og har forhåbentligt en rigtig god sæson foran sig. Aalborg Triathlon Klub har endvidere valgt at optage Kristian på deres konkurrencehold, og det er også en af grundene til at TRIC Solutions har valgt at støtte Aalborg Triathlon Klub gennem ForeningsEl. ForeningsEl er et projekt vi tilmeldte os hos Energi Nord. Det betyder at den valgte forening, i vores tilfælde AalborgTriathlon Klub, modtager 2 øre for hver kWh vi bruger på kontoret. Denne ordning sikrer et engagement fra TRIC Solutions i Kristians interesser, og det hele kan stærkt anbefales.
Et andet projekt TRIC Solutions støtter er en webshop skabt af vores grafiker Daniel. I samarbejde med en kammerat har han startet webshoppen iCondom, som sælger vandtætte iPhone skins. Den lille shop har været udsat for tests af forskellige løsninger, som senere bliver til reelle og funktionelle løsninger for vores kunder. Til gengæld leverer TRIC Solutions gratis hosting til webshoppen, og støtter en engageret medarbejder i hans opfindsomme fritidsprojekt.
Steffen er forholdsvis ny hos TRIC Solutions og arbejder som tekstforfatter ved siden af sit studie på Aalborg Universitet. Vi sætter stor pris på det arbejde Steffen leverer, og dette tilkendegives ved ikke at planlægge større opgaver i eksamensperioderne. Steffens første udfordringer har været vores eget site. Vi har haft grundstenen til sitet klar igennem længere tid, men de sidste detaljer har været sværere at finde tiden til. Hos TRIC Solutions kommer kunderne nemlig i første række, og den fornødne tid til skrive teksterne har ikke været der. Det var derfor en stor lettelse på kontoret den dag, det nye site blev lanceret. Glæden blev kun større som tiden gik, da det viste sig, at vi, i de næste to uger, ikke kunne tage telefonen uden at få ros af vores kunder.
Hos TRIC Solutions har vi motiverede medarbejdere. Ved at engagere os i dem sikrer vi gensidig engagement og motivation. Derved fungerer vores virksomhed optimalt og vi kan levere de bedste løsninger til vores kunder.