Moduler til Magento 1 og Magento 2

Vi er ofte blevet spurgt, om vi overhovedet lavet andet end moduler. Her må vi bare sige, at ja, det gør vi. Meget mere faktisk. Men lige præcis dette her afsnit kommer til at omhandle moduler og hvordan vi arbejder med disse.

Alle vores moduler er kodet ud fra best practice iht. gængse kodestandarder, samt gennemtestet. Det er jeres garanti for at I får et ordentligt og kvalitetssikret modul, der er kompatibelt med jeres webshop.

Ligesom alt andet vi laver, bliver vores moduler lavet in-house. Vi outsourcer nemlig ikke noget af vores arbejde, da vi gerne vil stå inde for kvaliteten.

Vores moduler spænder vidt og bredt, lige fra integrationer til E-conomic, Postnord og GLS, til notifikations-popup’s og meget mere. I kan se vores komplette udvalg af moduler på vores shop

Køber du et af vores moduler, får du som kunde også fri adgang til fremtidige opdateringer af modulet. Det betyder at du altid har adgang til seneste version af modulet via din kundekonto og kan derfor frit opdatere det efter behov. Vi kalder det god service.

Skræddersyet til dig og dine behov

Har du behov for noget særskilt funktionalitet, men kan ikke finde et modul til det? Har du fundet et modul, men har behov for en række tilpasninger hertil? I så fald er du ikke den første. 
Skønt der findes tusindvis af moduler til Magento, må man også nogle gange erfare, at det man søger ligger uden for de gængse rammer. Det kan være du har fundet et modul, der næsten kan det du har brug for, men har lige brug for de sidste tweaks. Det kan også være at du står fuldstændig på bar bund og ikke aner hvor du skal starte. 

Hvad enten dine behov er, kan vi hjælpe dig i mål.

Hvad enten det drejer sig om skræddersyede moduler der er udviklet fra bunden, eller videreudvikling af eksisterende moduler, står vi til rådighed. Vi tager udgangspunkt i jeres behov og finder en løsning der opfylder disse. I vores optik skal man ikke genopfinde den dybe tallerken hver evig eneste gang. Langt fra. 

White label

Står I som virksomhed og gerne vil udgive et modul i eget navn, men ikke har ressourcerne eller kompetencerne in-house til selv at udvikle det? Lad os hjælpe jer.

Vi udvikler gerne moduler på white-label basis. Dvs. at det er os der udvikler modulet, men det er jer der kommer til at stå som udgivere og ejere af modulet. Efterfølgende drift, udvikling og support af modulet aftales på individuel basis. 

Kontakt os for at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe jer med at udvikle moduler.

 

TRIC bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. OK