Unifaun har lavet en opdatering på deres system i dag, således den ikke kan printe automatisk via det nuværende link.

Vi har desværre ikke tidligere modtaget information herom, men arbejder på at opdatere modulet hurtigst muligt med nyt link. Vi forventer det klar i dag.

Indtil da kan man dog sagtens printe alligevel. Måden er blot at trykke på "Fortsæt" ved fejlbeskeden og så herefter fjerne det tekststreng fra søgeresultatet og trykke søg. Se screenshot her: https://share.tric.dk/YF7LAW. Herefter skulle de oprettede forsendelser gerne komme frem, og man kan så printe manuelt.


Update kl. 15:30:

Vi er i løbende dialog med Unifaun ang. de ændringer, som de har implementeret på deres system i dag.

Sagen er ganske kort, at de ikke længere tillader et direkte link til login og print af labels, og derved skriver en information til brugeren herom. Denne kan man indtil videre blot trykke "Fortsæt" ved, hvorefter man så vil lande på "Gemte udskrifter". Denne liste er som udgangspunkt tom, idet de også har sat en begrænsning på hvordan referencen må laves. Fjern da blot søgeteksten og tryk "Søg", hvorefter alle de oprettede forsendelser vil vises og kan udskrives.

Vi har lavet en opdatering til vores modul ift. referenceteksten, således denne overføres og kan bruges korrekt. Bemærk dog, at der stadig vil vises en information om usikker "Embed&Link"-metode, som der blot skal trykkes fortsæt ved. Ny version udkommer igen, når link virker korrekt uden inkluderet kode.

Seneste melding fra Unifaun er: "Our developers are currently working on a definitive solution."


Update d. 10/10-2019:

Det lysner heldigvis hos Unifaun ift. at få rettet diverse på baggrund af opdateringen af deres system i mandags.

Vi har netop releaset en ny version af vores modul, hvor både reference og link er opdateret til at være understøttet korrekt.

Kort og godt, så kan vi via linket ikke længere logge direkte ind i Pacsoft Online, så hvis man ikke allerede er logget ind ved oprettelse af label via Magentoen, vil man blive bedt om dette. Herefter vil man blive peget over til den sædvanlige print-funktion. Her oplever vi dog fortsat en fejl i deres system, der gør, at man ikke altid kan blive sendt tilbage til shoppen ved klik på "Tilbage". Vi har gjort dem opmærksom på det, og en del af det er rettet fra i går til i dag. Dette er dog ikke noget vi kan gøre mere ved og udelukkende et problem hos Unifaun.

Vi forventer ikke, at der bliver yderligere rettelser til vores modul i denne omgang.
Hvis der er behov for assistance til at opdatere modulet, tøv da endelig ikke med at lade os høre.