Som webshopejer er det vigtigt at have styr på spamvejledningen og markedsføringslovens § 6, der lovgiver om brug af nyhedsbreve, sms og andre "uanmodede henvendelser".

Undgå spam

Forbrugerombudsmanden har i begyndelsen af 2014 politianmeldt fem virksomheder for at udsende uanmodet reklame. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der tale om uanmodede reklamer til forbrugere, der havde frabedt sig det.

De fem virksomheder er Fona (ca. 30 mails), Coop (to mails), Vægtkonsulenterne (én mail), spiludbyderen Spigo (to mails) samt en enkeltmandsvirksomhed, der sælger blækpatroner (én mail). Disse virksomheder kan hver imødese en bøde på mindst 10.000 kr. Minimumsbøden er som udgangspunkt 10.000 kr. uanset antallet af e-mails - ellers er bødetaksten 100 kr. pr. udsendt spam.

I alle sagerne kan forbrugerne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse dokumentere, at de har modtaget elektroniske reklamer fra virksomheden, efter de har tilbagekaldt samtykke til at modtage sådanne henvendelser.

Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden omkring 1.500 spamklager hver måned!

Kommunikationschef Henrik Theil, Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) udtaler:
”I lyset af, at der er tale om ganske få utilsigtede mails og i FONAs tilfælde et teknisk problem, der er blevet rettet, så virker bøden voldsom. Men den er også udtryk for en fast praksis, hvor det desværre næppe er bøvlet værd at teste sagen ved en domstol. På den anden side ønsker ingen virksomheder brok over nyhedsbreve fra kunderne, og slet ikke sager med Forbrugerombudsmanden. Så det klare råd fra FDIH er, at man sikrer sig tilsagn fra kunderne om at de vil modtage henvendelser fra virksomheden, ligesom man løbende tjekker om fx teknikken til frameldingsproceduren virker”.   

Baggrund

Alle uopfordrede elektroniske henvendelser fra en virksomhed, der har til formål at sælge varer og tjenesteydelser samt skabe opmærksomhed om firmaet og dets produkter og ydelser er omfattet af markedsføringslovens § 6 – uanmodet henvendelse til bestemte aftagere.

Sender du e-mails, nyhedsbreve, sms, mms, fax eller anden elektronisk reklame på vegne af en virksomhed, så skal virksomheden følge spamreglerne. Og det er som udgangspunkt kun tilladt at sende elektronisk reklame, hvis man har samtykke fra fra modtageren om at modtage reklamer via elektroniske medier.

Derfor er det vigtigt, at du har helt styr på nyhedsbrevstilmelding og lignende på din webshop eller hjemmeside. Og kunder skal aktivt tilmelde sig. Det er fx ikke tilladt at afkrydse en tilmeldingsformular på forhånd.

Ligeledes er det vigtigt, at få personer frameldt, hvis de ikke længere ønsker at modtage nyheder eller lignende. For ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke sende elektroniske reklamer til personer, der har tilbagekaldt et samtykket. Personen skal til enhver tid kunne trække et samtykke tilbage, og det skal være let at gøre det.

Kom i gang

Er du ikke allerede i gang med nyhedsbreve kan vi hos TRIC Solutions fx hjælpe dig med opsætning af tilmeldingsformularer i Magento samt integration til programmer som Campaign Monitor og MailChimp. Kontakt os for yderligere oplysninger og tilbud.

Kontakt TRIC

Læs mere

FDIH har udgivet en let overskuelig FAQ om spam. Den finder du her.
Ligeledes er der meget at finde om emnet i Forbrugerombudsmandens spamvejledning