Frontend webudvikler til Magento-løsninger

Er du passioneret og samtidig har en brændende kærlighed indenfor webudvikling, så er det muligvis dig, vi gerne vil tilbyde et godt job…

TRIC Solutions er et lille men fokuseret e-handelsbureau, hvor fokus ligger på e-handelsplatformen Magento. Vi tæller i dag 4 dedikerede medarbejdere og varetager opgaver i alle størrelser.

Vi har vanvittigt travlt og søger derfor en skarp frontend udvikler til at styrke vores team. 

Jobbet

Du vil komme til at arbejde meget fokuseret med implementering og videreudvikling af løsninger baseret på Magento. Vi er et lille team, og du vil derfor blive en betydningsfuld del, hvor det samtidig er vigtigt at kunne tage ansvar. Det er altafgørende, at du kan arbejde selvstændigt men også være en god teamplayer.

Dine opgaver som frontend udvikler kan blandt andet være:

- Implementering af design
- Tilpasning/udvikling af både eksisterende og nye løsninger
- Deltage i kundemøder og estimering af projekter
- Support og vedligeholdelse af løsninger
- Sparring med såvel kolleger som kunder omkring metoder og løsningsforslag

Dine kvalifikationer

Din baggrund er ikke den vigtigste, men det vil naturligvis være en klar fordel, hvis du tidligere har arbejdet i en lignende stilling, enten som freelance eller i et andet bureau.

Det er dog en forudsætning, at du kan mestre følgende områder:

- HTML5
- CSS3
- Viderføre Photoshop designs til valid HTML og CSS
- Javascript (jQuery / Prototype)
- Browser optimering
- PHP

Vi vil elske, hvis du herudover har erfaring indenfor:

- Magento og/eller Zend Framework
- AJAX
- Usability og weboptimering
- Udarbejdelse af webdesign i Photoshop

Det er vigtigt, at du sætter en ære i dit arbejde og kun ønsker at levere det bedste. Du er en kreativ person, der samtidig er meget kvalitetsbevidst og pligtopfyldende. Du vil have direkte kontakt med kunderne, og bør derfor også være udadvendt og god til at formulere dig både sproglig og skriftligt.

Win win

Vi tilbyder en uformel og afslappet arbejdsplads, hvor du i høj grad har mulighed for at præge din egen hverdag. Du får samtidig nogen gode kollegaer, der også er 100% engagerede og målrettede, hvormed at der dagligt kan sparres på kryds og tværs på højt fagligt niveau.

Vi tror på en “win win” i arbejdsforholdet, og vil derfor gøre alt vi kan for at skabe et godt arbejdssted med plads til en sjov og udfordrende hverdag. Du får en Apple iMac som arbejdsstation og naturligvis en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Yderligere information

Stillingen er 37 timer/ugen med arbejdssted på vores kontor i Aalborg centrum.

Hvis du har spørgsmål ang. jobbet som frontend udvikler, er du velkommen til at kontakte  ejer Michael Gregersen på tlf. 77 34 40 40. Din ansøgning samt CV skal du sende på e-mail til job@tric.dk.

Ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter så snart den rette er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Se alle ledige stillinger

Vi bruger cookies

TRIC bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.